Beskæftigelse

Ordentligt arbejde til alle


Vi har en stolt tradition for at have et trygt og organiseret arbejdsmarked i Danmark. Det skamroses af Macron i Frankrig og Bernie Sanders i USA – samtidig med at vi selv underminerer det herhjemme.

Den nuværende regering har skåret ned på sikkerheden for de danske lønmodtagere på alle leder og kanter. Den sikkerhed skal vi have tilbage, så vi ikke oplever social dumping, dårlige arbejdsforhold og et usikkert arbejdsmarked.

Helt konkret vil jeg arbejde for at:

- At få genskabt et trygt og dagpengesystem, der betyder, at midlertidig arbejdsløshed ikke er en livskrise.


- Vi kan tilbyde nedslidte medborgere en værdig og tidligere tilbagetrækning fra det danske arbejdsmarked.

- At forbedre mulighederne for opkvalificering, så det bliver lettere at gå fra ufaglært til faglært arbejder.

- Stramme regler for lastbilkørsel i Danmark og i resten af EU, så vi gør op med de ulige konkurrence-vilkår, får straffet kyniske arbejdsgivere, der bryder regler, og så vi sikrer de udenlandske chauffører, der arbejde under kummerlige vilkår.

- Der investeres i arbejdstilsyn og andre kontrolmekanismer, så vi kommer social dumping til livs og sikrer, at udenlandsk arbejdskraft sker på dansk overenskomst.